Hej!
Mit navn er Christian, og jeg er en kandidatstuderende lærer bosat i Nørresundby. Jeg er i gang med at videreuddanne mig på Aalborg Universitet med henblik på at blive læremiddelproducent.
Jeg er uddannet folkeskolelærer i fagene engelsk, samfundsfag og musik, og jeg har 3,5 års erfaring fra folkeskolen og samtidig over fire års erfaring som lektiehjælper og guitarlærer. Jeg har erfaring med mange forskellige elever, herunder elever med dysleksi og særlige behov, hvorfor jeg også kender til de mange forskellige hjælpemidler, som bruges. Derudover har jeg været både eksaminator og censor i engelsk og samfundsfag.
Jeg er desuden udøvende musiker, sangskriver og ikke mindst musikelsker. Men jeg elsker også at lære om verden, hvorfor jeg også vil lægge vægt på min stærke faglighed og interesse indenfor samfundsfag: Jeg er meget (udenrigs)politisk interesseret, og jeg læser derfor meget engelsksproget litteratur herom. Sidst, men ikke mindst, er jeg ret god til computerspillet Rocket League!
Som underviser og lektiehjælper er jeg stærk i at danne relationer, men jeg lægger også stor vægt på en videnskabelig funderet didaktisk og pædagogisk tilgang. Det er vigtigt at være nærværende, men professionel. Det er også vigtigt at gå forrest som leder, men med empati for individet.
Alt i alt er jeg lektiehjælper ved GoTutor, fordi jeg elsker lærergerningen. Jeg har begået mig i andre jobs uden at finde den passion, som jeg fandt i lærerfaget. Det er et meget givende arbejde med stor samfundsmæssig betydning, og jeg vil under min kandidatuddannelse gerne fortsætte med det, som jeg i forvejen elsker at arbejde med.