Mit navn er Trine, jeg er fra 1996, og til dagligt læser jeg biologi på Aarhus universitet med sidefag i engelsk fra Aalborg universitet. Jeg har valgt biologi og engelsk, da jeg drømmer om at blive gymnasielærer.
I mit sabbatår efter gymnasiet arbejdede jeg som lærervikar i en folkeskole, og det var her, jeg opdagede glæden ved at undervise. For mig er der ikke meget der er bedre, end når en elev får en succesoplevelse og opnår en tro på egne evner - det er det, der motiverer mig! Den personlige relation til eleverne føler jeg også er meget vigtig, så vi sammen kan finde ud af, hvordan netop de lærer bedst.
Jeg er en smilende og positiv person, med masser af gåpåmod. Som underviser er jeg meget tålmodig, og jeg vil gøre mit bedste for at finde den rigtige måde at formidle stoffet på, så det giver mening for dig.
Jeg glæder mig til at hjælpe dig!