Hej og velkommen til min underviserprofil
Mit navn er Katja og til dagligt studerer jeg på DTU i Lyngby som bachelorstuderende. Min uddannelsesretning hedder Life Science og Teknologi og handler meget om biomedicin og bioteknologi. Når jeg ikke studerer, kan jeg godt lide at bruge min tid på at være lidt kreativ, hvor jeg for eksempel hækler og tegner.
Jeg har erfaring som underviser i mit tidligere arbejde som svømmeinstruktør. Som underviser arbejder jeg i høj grad på at gøre det sjovt, samtidig med at man lærer. For at skabe en god undervisning, mener jeg at det er vigtigt at lytte til elevens behov og ideer, så de også kan have input i deres undervisning. Den bedste måde at lære på er med en variation af ægte læretid og noget sjovt indhold, som er den måde jeg blandt andet vil undervise på. Det er vigtigt med tålmodighed, da det er bedre at gå langsomt frem, i stedet for at forhaste læringsprocessen.
Jeg glæder mig meget til at møde min kommende elev.