Hej og velkommen til min underviserprofil!
Mit navn er Louie, og jeg er jurastuderende på Aarhus Universitet på 6. semester. I min fritid spiller jeg fodbold, træner, ser film/serier og hygger med venner, familie og kæreste.
I gymnasiet/folkeskolen havde jeg særligt interesse for de sproglige fag (dansk, tysk, engelsk), samfundsfag og historie. Jeg har desuden erfaring med at skrive større opgaver som SRP, da jeg senest har afleveret mit bachelorprojekt i jura.
Jeg har erfaring med at lære fra mig, da jeg har hjulpet til med lektiehjælp tidligere i privat regi og været ungdomsfodboldtræner for piger/drenge fra U16 og ned i min barndomsklub HUI. Der er intet federe end at følge unge menneskers udvikling og personlige sejre / "aha-oplevelser". Jeg håber derfor at kunne motivere og opleve dette med eleven allerede fra første undervisningsgang.
Min undervisningsstil er afslappet, tålmodig og rolig - jeg mener et fælles fodfæste er en forudsætning for god læring.
Jeg glæder mig til at møde min næste elev!