Hej og velkommen til min underviserprofil!
Jeg hedder Signe, og til daglig læser jeg til jordemoder i Aalborg, hvor jeg lige nu i gang med mit 3. semester. Jeg er meget udadvendt og elsker at møde nye mennesker.
I min fritid nyder jeg at være sammen med mine venner og familie, og jeg er desuden begyndt at hækle, så det går der også lidt tid med. Derudover kan jeg godt lide at være kreativ og høre musik.
Jeg blev student fra STX i Skive i 2019. Efter gymnasiet har jeg arbejdet på et plejehjem i min hjemby, samt har jeg gået på højskole i Rønde på Djursland. Jeg elsker at rejse og gjorde det også i mit sabbatår. Her kørte jeg bl.a. Island rundt, tog dykkercertifikat i Maldiverne og surfede i Sri Lanka - sidstnævnte vinder jeg ikke nogen konkurrencer i... ;-)
Jeg vil gerne være lektiehjælper, fordi jeg selv elsker at gå i skole og føler jeg har overskud til at lære fra mig af nogle af de ting, jeg er bedst til. Personligt kender jeg godt til det at have svært ved noget, og kender derfor til vigtigheden af at blive mødt med tålmodighed og en anerkendende tilgang. For mig er det vigtigt at man fremhver alle de ressourcer eleven har, og dette er derfor noget jeg vil lægge meget vægt på i min lektiehjælp.
I kraft af mit studie, mit tidligere arbejde på et plejehjem samt mit rejse- og højskoleophold, har jeg mødt en masse forskellige slags mennesker, og evner derfor at møde folk lige præcis hvor de er.
Jeg glæder mig til at møde min næste elev og hjælpe dig godt på vej!