Hej og velkommen til min underviserprofil!
Jeg hedder Anne. Til daglig går jeg på Aarhus Universitet, hvor jeg læser hovedfag i Engelsk og sidefag i Psykologi. Jeg har altid elsket at lære fra mig og sprede mine kompetencer og glæde for mine fag - jeg er specielt glad for Engelsk, Historie, Psykologi og Samfundsfag. Jeg er en meget social person og får energi af at være sammen med andre mennesker - især når jeg lærer fra mig og kan se, at min undervisning hjælper og interesserer eleven. Jeg elsker følelsen af, at jeg kan hjælpe en person med noget, som de har det svært ved eller ikke er selvsikre i.
Jeg er derudover en meget tålmodig person, så jeg har intet problem med at tage tingene i elevens tempo og derved hjælpe dem til at blive mere dygtige og selvsikre i faget. Jeg vil gøre mit allerbedste for at skabe et læringsrum, hvor eleven føler sig hørt, respekteret og forhåbentlig inspireret. Det mener jeg personligt er grobund for gode resultater for både lektiehjælperen og eleven. Jeg vil gerne være gymnasielærer i fremtiden, så jobbet som lektiehjælper hos GoTutor er perfekt for mig.
Jeg glæder mig til at møde dig!