Hej med jer - Velkommen til min tutorprofil
Mit navn er Camilla og i gang med mit første sabbatår efter at have færdiggjort studieretningen Digital Marketing på Niels Brock. Min fremtidsplan er at starte på DTU til sommer og læse til diplomingeniør - og samtidigt være tutor.
Som person beskrives jeg bedst som nærværende, åben og forstående og samtidig en god lytter. Dette vil jeg inddrage i min rolle som tutor. Jeg vil skabe et trygt miljø for eleven, så de slapper af i mit selvskab og nemmere kan koncentrere sig om at lære og derfor også tør at stille spørgsmål. Det hjalp mig en del, da jeg selv havde tutor - hvorfra min motivation for at være tutor også stammer fra.
Jeg har en god menneskeforståelse, som gør at jeg er god til at lære fra mig og forklare tingene på forskellige måder.
Jeg er tidligere gymnastikinstruktør og har derfor erfaring indenfor undervisning og det at undervise i flere forskellige aldre. Jeg har i samme forbindelse færdiggjort flere kurser indenfor målrettet og alsidig kommunikation samt tilegnelse af pædagogiske kompetencer indenfor flere aldersgrupper og situationer.
Jeg ser frem til at møde dig!