Hej og velkommen til min profil på GoTutor.
Mit navn er Patrick Noah, og jeg bor i København med mine to skønne forældre. Til dagligt studerer jeg studieretningen Business, Finans og Matematik på Handelsgymnasiet JTP (Niels Brock) på Frederiksberg, hvor jeg er fuld i gang med mit 4. semester ud af sammenlagt 6.
Mine kompetencer forekommer i form af matematik og engelsk (både på folkeskoleniveau samt A-niveau-stof på gymnasiet), samt de økonomiske fag på gymnasiet (dvs. Virksomhedsøkonomi, International Økonomi, Afsætning samt Finansiering som valgfag.) Ved siden af studiet dyrker jeg desuden elite-fodbold i Sundby Boldklub 5-6 dage om ugen.
Min interesse for at blive tutor startede egentlig fordi, at jeg nyder af at lære fra mig. Derudover så har jeg hjulpet mine søskende, og venners venner en del med lektiehjælp og undervisning i især matematik. Jeg sætter et stor præg i at yde mit bedste i alt hvad jeg foretager mig, og jeg vil ihærdigt motivere dig til at gøre det samme. Som underviser vil jeg starte på et basisniveau og skabe et solidt fundament for det pågældende fag, for derefter at bygge videre på dette, alt efter dit behov. Jeg har en positiv tilgang til undervisning og jeg tager mig god tid til at lære fra mig. Dette gør jeg for at sikre mig at du ikke sidder med ubesvarede spørgsmål og til dels for at skabe et trygt og sikkert læringsmiljø. Om end det er sparring ift. emnerne i matematik, hvordan man skriver en 12-tals opgave eller noget helt tredje vil jeg bestræbe mig efter at besvare dine spørgsmål så godt som muligt, så vi kan skabe resultater sammen.
Jeg glæder mig til at høre fra dig.