Hej. Jeg hedder Henrik, og jeg vil være glad, hvis du kan bruge min hjælp til at forstå de matematiske regler, og hvordan de bruges.
Da jeg gik i skole var matematik et af mine bedste fag, og det var også medvirkende til, at jeg blev elektriker, hvor jeg skulle bruge matematikken, ikke bare teoretisk, men også i det praktiske arbejde.
Efter min videreuddannelse til elektroinstallatør, har jeg har haft den glæde at få lov til at undervise i faget i mange forskellige faglige sammenhæng og på flere områder og niveauer.
Jeg har i forbindelse med mit underviserjob på erhvervsskolen gennemført en pædagogisk uddannelse og jeg har gennem mit virke som vejleder, fået lov til beskæftige mig men unge med særlige behov, og jeg har en del erfaring med undervisning af unge med ADHD og Asbergerger.
Jeg er sikker på, at vi nok skal finde en vej, så du også kan få styr på tal og matematikken.
Jeg bruger rigtig meget eksempler fra hverdagen for at få bragt tingene på et plan hvor det giver mening og letter forståelsen og ikke mindst gør, at du kan se sammenhængen i det matematiske, og dermed øge motivationen for at arbejde med det.
Jeg ser frem til at gøre en forskel for en masse børn og unge og give dem en bedre fremtid i det danske uddannelsessystem.