Hej, jeg hedder Asmus! Jeg brænder for at undervise og hjælpe andre med lektier/opgaver, og jeg har altid været den, man kunne spørge om gode råd i gymnasiet. Udover at hjælpe andre i gymnasiet, har jeg været ansat hos MentorDanmark.
For mig er det vigtigste, at eleven lærer noget og bliver undervist på netop sit niveau efter egne behov, og det skader sjældent at have en lidt kreativ tilgang til undervisningen eller bruge, hvis muligt, elevens egne interesser som startskud til ny læring. Jeg elsker at finde forskellige måder at forklare ting på, og eleven vil altid være i centrum med mig som mentor, da jeg ser det som altbetydende for god indlæring.
I øjeblikket læser jeg musikvidenskab, med tysk som sidefag på Københavns Universitet; en uddannelse jeg regner med at bruge til at blive gymnasielærer. Jeg glæder mig til at møde dig!