Hej kommende elev og forældre - Velkommen til min GoTutor profil.
Jeg hedder Ida og har mere end 10 års erfaring som underviser i mit hovedfag fransk både på folkeskole- og gymnasieniveau. Jeg har også kompetencer og undervisningserfaring i dansk som andetsprog til tosprogede børn og unge, der skal lære dansk eller styrke deres danskfærdigheder.
Særligt den individuelle og mere personlige 1 til 1 undervisningsform er jeg glad for, fordi det giver mere tid, nærvær og fokus til den enkelte elev. Det er blandt andet derfor, jeg er lektiehjælper hos GoTutor.
Jeg bor på Østerbro sammen med min mand og 2 drenge på 12 og 15 år. Jeg elsker naturoplevelser, udendørstræning, rejser og gode bøger.
Jeg har en kandidatuddannelse i fransk og litteratur fra Københavns Universitet og en videreuddannelse i dansk som andetsprog. Jeg har tidligere boet og studeret i Frankrig i 4 år, og har et stort kendskab til Frankrig, det franske sprog, fransk kultur og samfund. Jeg oversætter også bøger fra fransk til dansk.
Min tilgang til undervisning er anerkendende og positiv:
Jeg prioriterer højt at skabe en tryg læringsramme og møde eleven i øjenhøjde. Jeg tilpasser og justerer løbende min undervisning/lektiehjælp efter elevens faglige niveau, forventninger og behov.
Jeg er opmærksom på, hvordan eleven motiveres og lærer bedst.
Jeg er rimelig fleksibel i forhold til tid, og kan være til rådighed formiddag, eftermiddag eller aften efter aftale.
Jeg ser frem til at møde dig/jer!
Bedste hilsner
Ida