Kære kommende elev og forældre - Velkommen til min GoTutor profil.
Mit navn er Martin, og jeg er din nye underviser. Jeg læser byplanlægning (kandidat) på AAU efter at have fået min bachelor i Geografi. Som person er jeg åben og positiv af natur og helt nede på jorden. Jeg elsker at møde nye mennesker og udveksle idéer, synspunkter, og generelt lære af hinanden. Jeg har mange forskellige interesser, hvor de største er historie, geografi, sprog, kultur og sundhed.
Som underviser tror jeg næppe på, at der kun findes én undervisningsmetode men derimod, at hver enkelt person har sin egen måde at lære på. Derfor handler det i høj grad om at finde ud af, hvad der virker bedst, hvorefter undervisningsformen kan tilpasses eleven. Derudover ser jeg det som vigtigt at skabe et godt forhold til hinanden, hvor underviser og elev er på samme bølgelængde, da man generelt lærer meget bedre i et miljø, hvor man er komfortabel.
Som lektiehjælper hos GoTutor håber jeg at kunne gøre en forskel for børn og unge, som måske har det lidt sværere i skolen end andre eller blot vil løfte sit niveau i bestemte fag og trænger til en hjælpende hånd.
Jeg ser frem til at møde jer.