Hej kommende elev og familie 👋🏼
Mit navn er Natasja, jeg er 24 år og bor i Odense SØ med min kæreste og goldendoodle-hvalp. I min fritid nyder jeg at være kreativ, spille brætspil, tage på cafébesøg eller teste min viden med en trivia eller to.
Jeg har altid elsket at arbejde med mennesker, hvilket er grunden til at servicefaget har holdt på mig i så mange år. Her har det været muligt for mig at omgås mange forskellige personligheder og håndtere forskellige børn- og unges behov, hvilket jeg finder utrolig interessant.
Især tryghed, kreativitet, struktur, kommunikation, tålmodighed og humor er noget jeg værdsætter højt, hvilket også baner vej for min undervisningsmetode.
Lige netop dette, er også udgangspunktet i min videre rejse mod at kunne give noget af mig selv videre og se/mærke en udvikling.
I februar 2023 startede jeg på lærerstudiet, for at opfylde netop disse mål og med en fyldt kompetence-rygsæk, er jeg klar til at gøre forskellen for dig eller dit barn.
For mig er det meget vigtigt, at det jeg gør bidrager til det vigtige i udviklingen og dannelsen.
Man er dog aldrig færdig med at lære og udvikle sig - det glæder jeg mig til at vise- samt dele med jer :)