Hej med dig og velkommen til min underviser profil.
Jeg hedder Nanna, og jeg bor i Odense med min kæreste og læser til dagligt til lærer. Jeg er uddannet dansklærer og studerer lige pt. videre til idræts- og religionslærer. Fra førhen har jeg en del erfaring fra diverse lærerjobs, praktikker og vikartimer.
Jeg dyrker både yoga og meditation i min fritid, men nyder specielt også at bruge tid med min kæreste, venner og familie.
Jeg elsker at bevæge mig, og ser desuden bevægelse som en stor motiverende faktor for læring.
Min motivation for min uddannelse som lærer, samt underviser her hos Gotutor ligger i, at jeg har et brændende hjerte for at hjælpe unge på vej. Jeg er af den overbevisning at alle kan lære - det skal bare foregå på et passende niveau. At overvære succesoplevelserne der kan komme ud fra læring, synes jeg, er det mest fantastiske, og netop derfor elsker jeg dette arbejde.
Jeg lægger stor vægt på en tæt relation til både elev, men også forældre. Jeg syntes at læring skal være både hyggeligt men også sjov, der skal derfor i min undervisning også være plads til at snakke om andet end lektier og skole - selvom det selvfølgelig også skal fylde! Dette gør jeg, for at skabe et hyggeligt og trygt læringsmiljø i øjenhøjde.
Jeg vil gøre mit bedste for at hjælpe dig/ dit barn til at opnå de succesoplevelser man kan få ud af læring.