Jeg er en ung mand, som næsten lige er flyttet til Aarhus fra Vejle. Min motivation for at undervise, kommer fra min passion for viden og at lære fra mig, men der er også en pædagogisk vinkel. Jeg ved nemlig selv, hvordan en god og engageret lærer kan, både ændre ens tilgang til et fag, men også se kvaliteter i sig selv, som man før ikke anede man besad. Det kan nogle gange være underordnet hvor dygtig en underviser er i et fag, hvis formidlingen er skæv, og der ingen trygge rammer er timen.
Jeg har rigtig mange hobbyer! Bl.a. elsker jeg at vandre, høre/spille musik, spille computer og lave mad. Derudover er jeg fan af at rejse, så da jeg afsluttede gymnasiet, stod mit første sabbatår på mange rejser. Jeg boede i Lissabon i 3 måneder, før jeg kom tilbage til Danmark i maj i år. Nu skal jeg egentlig bare arbejde i et år, og derefter på Aarhus Universitet til august næste år, hvor jeg vil læse klassisk filologi og engelsk. Alle mine rejser og opholdet i Lissabon, har virkelig udviklet mig som person.
Jeg har arbejdet i hjemmeplejen, lige siden jeg kom hjem fra Lissabon. Min erfaring indenfor sundhedssektoren, har styrket min evne til at være professionel på arbejdet. Så jeg er vant til at sætte mine egne problemer til side. Jeg har før arbejdet med at aflaste forældre i et hjem med børn med mentale udfordringer. Det var gennem en organisation kaldet Bifrost i Vejle. Jeg kom fast hver onsdag ud til en dreng med autisme, hvor vi legede, snakkede og udførte pligter sammen. Så jeg har erfaring med at forklare tingene på en pædagogisk måde. Jeg er en meget udadvendt person som elsker humor, og det er min filosofi, at humor er en af de bedste katalysatorer til lærelyst.