Hej! Velkommen til min Gotutor profil.
Mit navn er Markus, jeg studerer lige nu på AAU Esbjerg. Jeg er en meget udadvendt person, der elsker at lære nye mennesker at kende. Jeg gør altid mit bedste for at sætte sig ind i andres interesser for på den måde at kunne dele deres begejstring for et emne. Jeg er frisk, livlig, nem at tale med og et meget empatisk menneske.
Gennem tiden har jeg altid været den mine klassekamerater er gået til, hvis der var noget de ikke forstod i undervisningen. I de primære fag jeg gerne vil undervise i, nemlig Matematik og Fysik, har jeg en meget dyb forståelse, hvilket sætter mig i stand til at forklare tingene på alternative måder. Jeg vil igennem mit forløb med min elev sætte delmål, så eleven føler, der sker fremskridt, samt bestræbe mig for at fejre de små forbedringer eleven gør sig, så motivationen for forløbet er høj! Derudover er det vigtigt at sætte min elev i stand til at forstå, hvorfor/hvordan opgaven løses - ikke bare at løse opgaven, men forstå hvorfor, man gør, som man gør, og hvordan man dermed vil kunne løse opgaver, der minder om. Jeg har altid haft flair for at hjælpe andre, hvilket også er grunden til, at jeg er blevet tutor ved GoTutor.
I min fritid har jeg altid en del forskellige hobbyer og projekter. Mine hobbyer varierer fra at spille klaver og tegne til generelt at fordybe mig i ting. Jeg skifter tit hobbier, hvilket også gør at jeg har interesseret mig for en del igennem tiden. Det kan bl.a. være fodbold, trampolin, rubiks cubes, computerspil og meget mere.
Jeg glæder mig til at møde min næste elev!