Jeg er uddannet cand.mag. i historie og samfundsfag. Jeg har tidligere været i gang med at uddanne mig til folkeskolelærer, og jeg har lige afsluttet et årsvikariat som gymnasielærer.
Fra mit tidligere arbejde har jeg solid erfaring som underviser, opgavedesigner, faglig vejleder ifm. større opgaver, samt som censor. Jeg er derfor godt klædt på til at hjælpe elever med deres faglige udfordringer. Ydermere har jeg tidligere arbejdet som vejleder for studerende med faglige, sociale og psykiske udfordringer, hvorfor jeg også kan og gerne vil agere som støtteperson for elever med flere udfordringer end blot de faglige.
Noget af det første og vigtigste jeg har lært som underviser er, at relationen imellem lærer og elev er helt afgørende for om undervisningen lykkes. Og jeg garanterer, at du med mig får en mentor som sørger for, at læringen er både tryg, sjov og spændende.
Jeg bor i Aarhus, interesserer mig meget for uddannelse, og så er jeg også lidt af en historienørd. I løbet af min studietid har jeg været politisk aktiv og gået til dans, kor og klaver. I dag bruger jeg meget tid på sporten crossfit.
Andre interesser:
• Big Band, swing- og jazzmusik.
• Forhindringsløb og friluftsliv.
• Strategi- og brætspil.
Jeg glæder mig til at møde dig!