Hej! Jeg hedder Kristian og er din næste Tutor.
Jeg er et utrolig aktivt og engageret ungt menneske, der lige nu har sabbatår. I min fritid spiller jeg basket og måske en lille smule for meget computer fra tid til anden. Derudover bruger jeg meget tid på mit sociale liv og arbejde som lokalformand for Danmarks Socialdemokratiske Ungdom i Aarhus.
Da jeg gik i skole hjalp jeg altid mine venner, og det har givet mig motivation til, og erfaring med, at forklare svært fagligt stof på en pædagogisk-ikke-lærer måde. Derudover fokuserer jeg meget på, at det er menneskeligt at fejle, og at fejl er nødvendige for læring og progression. Jeg har selv oplevet at forståelsen for nødvendigheden af at fejle, er med til at skabe et trygt rum for læring.
Jeg har valgt at være tutor hos GoTutor, fordi de styrker min egen faglighed og pædagogiske evner igennem deres GoTutor Academy. Jeg har altså mulighed for sideløbende med mine undervisningsforløb at forbedre mig og blive mere tryg i min rolle som underviser.
Hvis I har nogen spørgsmål er I meget velkomne til at kontakte mig. Jeg glæder mig til at høre fra jer!