Hej med dig! Jeg er din nye underviser, og jeg glæder mig til at lære dig at kende.
Mit navn er Christine, og jeg studerer til daglig idrætsvidenskab på Aarhus Universitet. Jeg drømmer om at blive gymnasielærer. Det bedste jeg ved er at dele en succesoplevelse med en elev, der overrasker sig selv med sine egne evner.
Derfor er jeg også lektiehjælper hos GoTutor - fordi jeg brænder for at give børn og unge mod på at lære.
Som menneske er jeg altid smilende og imødekommende. Jeg er energisk og elsker at være aktiv og bruge kroppen, og jeg bruger meget tid på dans, gymnastik og sport generelt.
Derudover nyder jeg af at bruge tid med mine venner, og jeg holder af til at skabe nære relationer til menneskerne omkring mig.
Du kommer til at få en underviser, der er oprigtigt interesseret i dig - både i det menneske, du er og i at finde ud af, hvordan lige netop DU lærer allerbedst.
Når jeg underviser, er det vigtigste, at det er sjovt at lære. Derfor er her ingen dumme spørgsmål eller sure miner - ting tager tid, og det er helt okay. Jeg går højt op i at give dig et stærkt fundament af selvtillid og gode læringsteknikker, så du kommer godt videre herfra med tro på, at du kan!
Jeg har sammenlagt 7 års erfaring med at undervise børn og unge i gymnastik og idræt, gennem min fritidsinteresse i gymnastik samt som lektiehjælper i flere forskellige sammenhænge.
Vi ses!
Mange hilsner fra Christine