Hej! Mit navn er Sif, og jeg er person, der er fyldt med energi og glæde. Hele mit liv har jeg dyrket rigtig meget sport, og til daglig spiller jeg volleyball på et ligahold i Odense. Til februar skal jeg starte på medicinstudiet på SDU.
Jeg har altid elsket at gå i skole, og jeg fungerer bedst, når jeg har noget at tage mig til. Derudover har jeg altid beundret undervisningsfaget og har ofte overvejet, om det var det, jeg ville arbejde med. Interessen opstod, da jeg gik på gymnasiet, hvor jeg blev kaldt "klassens skolelærer". Jeg fungerede som et slags mellemled fra lærer til elev, hvor jeg "oversatte" og videreformulerede lærerens indviklede forklaringer til dem, der havde svært ved at forstå.
Det, som jeg kan bidrage med i undervisningen er, at jeg trods alt er vant til at spille på et hold. Derfor ved jeg, hvor vigtigt det er for os at samarbejde, for at opnå fremgang. Samtidig ved jeg, fra min sport, at hold består af forskellige individer, som kommunikerer på forskellige måder. Derfor har jeg forståelse for, at man som underviser bør indrette og tilpasse sig, så undervisningen går hånd i hånd med elevens personlige behov.
En altafgørende faktor for indlæringen er, at vi får skabt en god relation, således vi kan kommunikere på niveau med hinanden.