Hej! jeg læser til dagligt Biologi på Københavns Universitet, hvor jeg på nuværende tidspunkt starter på mit 4. år på studiet, hvor jeg specialiserer mig indenfor molekylær mikrobiologi. Jeg er en engageret, glad og udadvendt 23-årig, som til hverdag har til hobby at være sammen med min familie og venner, og så kan jeg også godt lide at spille musik på diverse instrumenter, selvom jeg ikke nødvendigvis er særligt god til det :)
Som underviser er jeg interesseret i at sikre indlæring via engagerende undervisning og åbenhed. Jeg er underviser hos GoTutor, da jeg håber på at kunne vække interessen for fagene i dem jeg underviser, og på den måde give dem lyst til at opsøge viden mere - men også at det bliver lettere for eleverne efterhånden. Jeg har den mentalitet, at hvis man forklarer tingene på den rigtige måde, kan enhver få vækket interessen. :)
Undervisning kan nogle gange virke tungt og blive kedeligt, og læring foregår jo bedst når det er sjovt - så det håber jeg at kunne sikre i min undervisning. Jeg håber på at kunne hjælpe de elever som har svært ved at komme ind i fagene, samt elever som bare har brug for et boost og lidt sparring.
Jeg glæder mig til samarbejdet!
KH Julie