Hej med dig! Jeg er din nye underviser. Mit navn er Jakob og jeg er netop startet på Geoscience på Aarhus Universitet. Jeg elsker naturvidenskabelige fag og er flydende i tysk, og så er jeg en glad og social person, som elsker at være udenfor og dyrke sport som kajak, svømning, badminton og volleybold. Jeg har boet 16 år i Tyskland, og gik de sidste tre år af denne periode på gymnasiet i Aabenraa. Jeg er positiv og taler altid en masse med eleven for at finde ud af, hvad deres udfordringer er, og hvordan de lærer bedst. Jeg er lektiehjælper hos GoTutor, fordi jeg, gennem min undervisning, vil gøre det sjovt at lære - også i de fag, som kan være svære. Jeg glæder mig rigtig meget til at møde dig!