Kære elev og forældre, velkommen til min GoTutor profil.
Mit navn er Thea, og jeg er din nye underviser! Jeg har altid været glad for at hjælpe og lære fra mig. Jeg er lektiehjælper i min familie, hvor jeg hjælper mine to fætre (5 og 9. klasse) med matematik.
Jeg er god til at arbejde gennem problemer, forklare logiske hop og er meget stor tilhænger af at bruge eksempler og at guide eleven til svaret i stedet for at give det til dem. Jeg er specielt god til eksamensforberedelse, fordi jeg holder et godt overblik over pensum og har solide notatteknikker.
I min fritid spiller jeg computerspil, programmerer, læser bøger, tegner, og står på rulleskøjter. Jeg er tit blevet beskrevet som glad og entusiastisk, og har stor interesse inden for fysik, kemi og matematik. Jeg er en meget struktureret person, som er glad for at lægge rutiner og planer. Derudover er jeg punktlig.
Jeg er lektiehjælper hos GoTutor, fordi jeg gerne vil være gymnasielærer, når jeg er færdig med mit studie, derfor mener jeg, det er vigtigt at "teste vandet" så at sige, og få mig nogle fagrelaterede erfaringer. Derudover glæder jeg mig til at gøre en forskel for børn og unge.
Jeg glæder mig til at møde min næste elev!