Kære kommende elev og forældre – Velkommen til min GoTutor profil!
Jeg hedder Daniel, og jeg er 21 år, og jeg holder nu sabbatår, indtil jeg skal læse Medicin i Aarhus. Som person er jeg boglig, venlig, tålmodig, optimistisk, smilende, og nede på jorden. Jeg er også en ambitiøs type, der er god til at sætte realistiske mål. I den forbindelse finder jeg det meget tilfredsstillende og fedt, når man sætter et mål og når det - f.eks fagligt i et fag, men også hvis jeg 'underviser' en kammerat, hvormed han/hun pludselig forstår det førhen "komplekse" stof som noget simpelt efterfølgende. Desuden er jeg blevet fortalt af både venner og min lillesøster, at jeg er god til at lære fra mig på en forståelig måde. Af erfaring har jeg lært, at det essentielle, der ligger til grund for dén kvalitet er, at man ved, hvor man selv står fagligt samt, hvor eleven står. Man er nødt til selv at kunne sit stof, før niveauet kan tilpasses. På den måde kan man være i samme øjenhøjde og fuldstændig tilpasse kommunikationen og undervisningens indhold til elevens eget tempo, krav, behov, mål og ambitioner. Netop dette er mit overordnede mål, og jeg mener stærkt, at dette er kernen til succesfuld læring. På sigt tænker jeg nemlig, at denne tilgang medfører rigtig gode oplevelser og relationer for begge parter. Desuden har jeg også erfaret, vigtigst af alt, at denne tilgang dygtiggør og tit fremmer en selvtillid samt en motivation og nysgerrighed for fagene hos vedkommende. Alt dette samlet er det, der klart motiverer mig for at være underviser hos GoTutor. Jeg tror stærkt på, jeg kan gøre en positiv forskel.
Ift. min egen hverdag tilbringer jeg meget tid på mine hobbyer som f.eks. læsning, computerspil, svømning, løb, fitness og nogle gange fiskeri. Derudover tilbringer jeg også meget tid med familie og venner.
Jeg ser rigtig meget frem til at kunne give en hjælpende hånd med klar, god, målrettet kommunikation samt en effektiv og succesfuld undervisning, der samlet giver en rigtig fantastisk oplevelse og styrker eleven fagligt.