Hej kommende elev og forældre! Velkommen til min GoTutor profil.
Mit navn er Gitta, og jeg er underviser og lektiehjælper hos GoTutor, fordi jeg anser det at undervise børn og unge samt skabe motivation og skoleglæde for at være en spændende opgave. Jeg ser en anerkendende tilgang til læring som en væsentlig forudsætning for faglig udvikling.
Jeg er uddannet sproglærer i dansk og tysk og har flere års erfaring i at undervise i folkeskolen og efterskolen. Min lærerbaggrund betyder, at jeg kan bidrage med læring på et højt fagligt niveau. Jeg kan tilbyde jer en engageret og fagligt kompetent underviser med god indsigt i relationers betydning for et konstruktivt læringsmiljø.
Min vigtigste opgave er at fremme børn og unges motivation for læring i et positivt læringsmiljø med fokus på faglige og sociale læringsmål. Målet for mig er at styrke den enkelte elevs potentiale til læring og udvikling med henblik progression i forløbet.
Såvel fagligt som personligt er jeg robust og god til at motivere andre. Jeg forsøger at skabe faglig interesse for min undervisning. Jeg formår at skabe resultater, fordi jeg gennem empati kan styrke den faglige selvtillid og glæde ved læring.
Udover at være uddannet lærer har jeg en bachelor i 'Uddannelsesvidenskab' fra Aarhus Universitet. Herfra fik jeg erfaring som projektleder og en solid faglig baggrund i at lede og facilitere læring i uddannelser. Aktuelt er jeg indskrevet på en master i ’Dansk som andetsprog’ på Syddansk Universitet, så mine faglige kompetencer er i løbende udvikling. Nu vil jeg med glæde give min viden videre til dem, der har brug for den.
Jeg håber, at jeg må have vakt jeres interesse og ser frem til at høre fra jer