Hej! Mit navn er Ieva, jeg afsluttede i sommers STX på Aarhus Katedralskole, og jeg glæder mig til at være din tutor!
Lige nu bruger jeg meget tid med min familie og venner, dyrker sport og spiller musik. Senere på året starter jeg på University of Cambridge, hvor jeg skal læse jura.
I min tid i gymnasiet var jeg meget optaget af faglige udfordringer og dybdegående undersøgelser af emner, og jeg søgte derfor ind på Akademiet for Talentfulde Unge for at modtage undervisning på universitetsniveau. Her blev svær, akademisk viden formidlet på en forståelig og håndgribelig måde, og disse formidlingsmetoder, der blandt andet indebærer fælles løsning af opgaver og trygt rum til spørgsmål, tog jeg med videre, da jeg startede et debathold på mit gymnasium. Her underviste jeg andre elever i debat, og lærte vigtigheden af simpel og klar kommunikation.
Det er kompetencer, jeg tager med mig, når jeg som tutor skal hjælpe elever på vej til en god forståelse af et emne - det er forudsætningen for læringsresultater at kunne skabe motivation ved at etablere interesse for et emne og at holde god og åben relation.