Velkommen til min GoTutor profil!
Mit navn er Anders. Til daglig læser jeg til diplomingeniør i maskinteknik på Aarhus universitet. Udover at studere, elsker jeg at løbe en god lang tur, samt tilbringe tid sammen med mine venner.
Jeg er specielt stærk i de naturvidenskabelige fag, som matematik og fysik, men er ikke bleg for at tage en udfordring op. Matematik er for mig et vigtigt fag at forstå, og jeg kan sagtens sætte mig ind i, hvorfor nogen synes, det er svært! Dette er også årsagen til, at jeg gerne vil hjælpe med at gøre matematik sjovt og forståeligt, helt fra en tidlig alder. Jeg mener dette skal gøres ved praktiske eksempler, så den studerende kan se, hvorfor lige netop det fag er vigtigt.
I min skoletid har jeg altid gjort meget ud af at forklare koncepter og teori til mine medstuderende, hvis de har fået en opgave, de ikke har kunnet løse. Jeg brænder for at hjælpe andre med at nå deres mål og mærke, at jeg gør en forskel.
Som underviser tror jeg på, at alle kan lære. Det handler om at finde den måde, man lærer bedst på og finde ud, hvad der motiverer os hver især. Så er jeg sikker på, vi kan få nogle succesoplevelser sammen og opbygget en stærk selvtillid i de fag, der ellers virker svære og uoverskuelige.
Jeg glæder mig til at møde min næste GoTutor elev!