Hej!
Mit navn er Mathilde, og jeg er bosat i Vejgaard, Aalborg.
Jeg læser på Aalborg Universitet, hvor jeg netop har afsluttet mit 4. semester på Dansk. Jeg begynder efter sommeren 2022 på mit sidefag i Psykologi. I min tid på Aalborg Universitet har jeg fungeret som mentor for nye studerende på Dansk, hvor jeg har vejledt og hjulpet dem med studiet. Det drejer sig blandt andet om: Hvordan man forbereder sig til eksamen, hvordan man får mest ud af studiet og sin tid, projektskrivning, praktiske spørgsmål til studie m.m.
Som studerende er jeg meget spørgende og nysgerrig, og jeg har derfor en stor forståelse for de mange spørgsmål, som kan opstå i forbindelse med ny viden. Jeg drømmer om at blive gymnasielærer, da jeg godt kan lide at formidle og hjælpe andre til ny viden. Det er en af de helt store årsager til, at jeg er blevet lektiehjælper.
Jeg glæder mig til at kunne hjælpe og give andre en følelse af succes, når enten regnestykket går op, eller grammatikken er i top!