Hej mit navn er Rasmus jeg er studerende på Aalborg universitet, hvor jeg er i gang med min kandidat i Elektroniske systemer. Jeg er tutor fordi jeg elsker at hjælpe mine medstuderende med at forstå indholdet af vores kurser og finder det sjovt at lære fra mig.
Jeg vil beskrive mig selv som en stille og rolig person, som er meget omgængelig og som altid prøver at skabe en god stemning. Jeg er meget engageret og disciplineret og gør gerne en dyd ud at levere et ordentligt stykke arbejde. I min fritid kan jeg godt lide at nørde med mit studie, eller mødes med venner for at lave mad, spille spil, og hygge.
For mig handler undervisning om at skabe en god intuitiv forståelse for et emne. Jeg har selv haft stor succes ved at lære fra mig ved at blande opgaveregning, visuelt materiale og diskussion. Jeg er dog også klar over at vi alle lærer på forskellige måder og er derfor også meget åben for at ændre på undervisningen således den passer til eleven.
Jeg glæder mig til at møde min næste GoTutor elev! Venlig hilsen,
Rasmus