Hej, mit navn er Cecilie, og jeg er din nye underviser!
Som person er jeg meget positivt anlagt, og jeg elsker at tilbringe tid sammen med dem, jeg holder af. Herudover har jeg også spillet håndbold i mange år, og det er derfor en af mine helt store interesser.
Jeg blev student sidste sommer, så lige nu har jeg sabbatår, hvor jeg bl.a. arbejder som lærervikar på min gamle folkeskole. Det er jeg super glad for, og det har altid været vigtigt for mig at kunne bidrage til at gøre en forskel hos den enkelte elev. Det er ikke alle, der har lige nemt ved de forskellige fag, og derfor ved jeg også af erfaring, at læring tager tid, og det kræver tålmodighed. Det fedeste er bare, når man begynder at kunne se, at eleven udvikler sig! Dét at man kan mærke, at eleven begynder at tro mere på sig selv og sine kompetencer, er det vigtigste for mig. På den måde bliver det også meget sjovere at gå i skole!
Jeg er sikker på, at jeg med mine kompetencer og erfaring kan bidrage til, at du kommer til at føle dig meget mere sikker i det stof, som du går og har lidt svært ved. Jeg glæder mig meget til at høre fra dig!
Venlig hilsen,
Cecilie :)