Jeg hedder Cille. Til dagligt går jeg på Rungsted Gymnasium i 2.g. Jeg har en linje med matematik A og samfundsfag A.
Jeg går i fitness og spiller golf, da jeg elsker at være aktiv. Jeg bor i Hørsholm med min mor, far og lillebror. Jeg elsker at lære fra mig, og jeg er en glad og udadvendt pige, der brænder for at hjælpe.
Som underviser er jeg tålmodig, jeg tager det i elevens tempo og skaber tryghed, sådan lærer man nemlig bedst. Jeg elsker at se de små succeser hos folk, når de lærer, og det er også mit mål som underviser. Jeg vil undervise eleven på den måde, som passer til lige præcis ham/hende, så eleven får allermest ud af det.