Hej! Mit navn er Sofie.
På nuværende tidspunkt studerer jeg til lærer, hvor jeg er på mit 5. semester. Igennem læreruddannelsen og to praktikker har jeg derfor fået en del erfaring med i baggagen, hvor jeg også har erfaret, at det at undervise, er det, jeg brænder for at gøre. Jeg har altid haft en stor passion for det at skabe en tryg hverdag for børn og unge og at lære fra mig. Derfor er jeg utrolig glad for jobbet som lektiehjælper hos GoTutor, hvor jeg har mulighed for dette.
For mig er det essentielt, at jeg som underviser/mentor altid er fagligt kompetent og velforberedt i de fag, som jeg underviser i - og derfor vil jeg altid lægge stor vægt på at bruge tid på dette inden undervisningen.