Mit navn er Hans-Peter. Jeg har studeret matematik og fysik på universitetet. Jeg har arbejdet på Aarhus Universitet som forskningsmedhjælper og på forskningscentret CERN i Schweiz som eksperiment leder.
Min fritid bruger jeg i sommerhus eller også arbejder jeg med elektronik og 3D print.
Jeg har en del erfaring med lektiehjælp - både privatundervisning og support til skrivning af større afleveringer. Spørgsmål og nysgerrighed fra elever er noget af det bedste, og jeg håber på, at jeg kan skabe en lyst til at lære, når jeg underviser.
Naturvidenskabelige fag er vidunderlige, da der ofte kun er et korrekt, kedeligt svar - Det spændende er, hvordan det hele hænger sammen og lærer os om den verden, vi lever i.