Hej, mit navn er Victoria, og jeg er din nye underviser!
Til sommer er jeg færdig med min HHX, hvorefter mit sabbatår begynder. I de første 4 måneder skal jeg til San Diego i USA for at læse engelsk, hvorefter jeg skal arbejde som lærervikar på en folkeskole.
Jeg har gennem hele mit liv undervist en masse børn samt unge mennesker i gymnastik, da jeg selv har dyrket det på højt niveau. Min skolegang har altid været en vigtig prioritering for mig, hvorfor jeg ville elske at kombinere mine sociale egenskaber med muligheden for at undervise andre. Jeg har på min HHX-uddannelse været udtaget til skolens masterclass-hold, som er et talenthold for fagligt stærke elever, der bl.a. hjælper andre elever med diverse vanskeligheder. Jeg sætter stor pris på at hjælpe andre, hvor end det er nødvendigt. Jeg ønsker at lære elever/studenter, at undervisning ikke nødvendigvis skal være problematisk og nederen, men at læring kommer i mange former alt efter ens mindset og fokuspunkt.
Jeg kan bidrage med at gøre andres usikkerheder mindre, skabe struktur og forståelse hos elever/studenter samt gøre læring sjovt. Jeg glæder mig til at høre fra dig!
Kærlig hilsen
Victoria