Har I brug for en tutor til elever på internationale skoler?
Jeg er til daglig lærervikar på to internationale skoler, og måske har I også elever fra internationale skoler, som ønsker en tutor, der kender deres skolesystem. I så fald har jeg gode forudsætninger: Jeg er uddannet lærer på den engelsk-sprogede læreruddannelse på Professionshøjskolen Absalon med fire undervisningsfag: engelsk, naturfag, geografi og billedkunst. Jeg har efterfølgende også bestået fransk som undervisningsfag på Københavns Professionshøjskole.
Jeg vil kunne være tutor for elever på engelsk- og fransktalende skoler. Jeg taler flydende fransk. Derimod er mit danske et sprog under udvikling, som sproglærere siger, når der er plads til forbedring. Jeg går til danskundervisning, da min ambition er at blive lærer i en dansk folkeskole. Efter jeg blev uddannet som lærer, har jeg også været i praktik på en dansk folkeskole, hvor jeg kommunikerede med eleverne på dansk.
Ud over mine undervisningsfag vil jeg også kunne være lektiehjælper i tysk på begynderniveau og i biologi. Men en pointe er dog, at på de internationale skoler tænker man ikke så meget i fag, som man gør i folkeskolen. Man tænker i temaer, der går på tværs af fagene.
Som person er jeg meget udadvendt og smilende.