Jeg kommer fra Brasilien og er uddannet som matematiker og fysiker. For tre år siden blev jeg færdig med min Master’s Grade (kandidat) og flyttede til Danmark med min kone, der arbejder som forsker her i Danmark.
Jeg er helt vild med matematik og uddannelse. Jeg kan lide at undervise og ønsker at blive gymnasielærer. Jeg er også vidende og super tålmodig og tror på, at hver elev er unik, så jeg prøver altid at forstå, hvordan eleven lærer. På den måde kan jeg bedst hjælpe ham/hende med at lære.
Ud over at hjælpe elever med det, de har svært ved, er mit mål med at være underviser hos GoTutor at få undervisningserfaring, især på dansk, og at opleve Danmarks undervisningsmiljø.