Jeg har undervist i engelsk og fransk på efg/hg-niveau siden 1985 og i engelsk på HHX-niveau siden 1988 på Handelsskolen i Ishøj/CPHWest frem til 2013. De sidste 8 år har jeg undervist i engelsk på VUC Roskilde. Primært niveau B (også e-learning), men desuden niveau C (EUX) og niveau A (også e-learning). SPS har jeg også stor erfaring med.
Tidligere har jeg undervist om aftenen på åben uddannelse i både engelsk (niv. B) og fransk (niv. C).
Nedenfor følger nogle af de kvaliteter, jeg kan stå inde for:
• Mine elever betegner bl.a. min undervisning som motiverende og humoristisk
• Har interesse for og er god til at inkludere elever med indlæringsvanskeligheder
• Fører mine klasser til eksamen med gode resultater
• Jeg har selvfølgelig fulgt og følger med i den pædagogiske udvikling.
I min fritid har jeg igennem mange år også arbejdet med unge mennesker. Jeg er/har været fodboldleder/træner i Skovlunde IF og BSF og har virket som sådan siden 1987, hvor mit korsbånd gik i stykker. I alt er det blevet til 30 år!