Jeg hedder Maja, og jeg bor på Frederiksberg med min mand. Jeg er i gang med min bachelor i fysik på KU.
Jeg har tidligere været på arbejdsmarkedet og siddet i regnskab, men besluttede mig for at gå tilbage på skolebænken og forfølge min drøm om at læse fysik. Jeg brænder meget for mit fag og elsker at lære, hvilket gør, at jeg sætter mig godt ind i mit stof, så jeg også har mulighed for at videreformidle.
I mit tidligere job har jeg også været med til at lære andre op og fået nogle gode undervisningsegenskaber derved.
At lære noget nyt skal være sjovt og spændende, og det er vigtigt, at man kan se, hvad man skal bruge det, man lærer, til, og den vinkel ønsker jeg også at tage med, når jeg underviser andre.