Hej, jeg hedder Atlanta og studerer på Niels Brocks Internationale Gymnasium.
Jeg er en meget engageret, læreglad og jordnær pige. Jeg studerer selv på HHX, er interesseret i internationale relationer og går meget op i at kommunikere og formidle min viden. Derudover er jeg meget kulturelt interesseret og elsker at gå til forskellige teaterstykker, udstillinger m.m.
Jeg går meget op i min uddannelse, og jeg har blandt andet været medlem af TalentCampDK, hvor jeg selv er blevet undervist i ekstra matematik. Derudover har jeg erfaring med undervisning af børn, da jeg er frivillig i en organisation, 'Coding Pirates', hvor jeg har været med til at danne et sjovt og lærerigt miljø for lokale børn.