Jeg hedder Karen og er lektiehjælper/privatunderviser.
P.t. er jeg meritlærerstuderende på UCN i Aalborg, men tidligere har jeg arbejdet med administration i Aalborg og Rebild Kommune.
Min motivation for at være lektiehjælper er, at jeg gerne vil hjælpe elever i folkeskolen, så de får selvtillid og fornyet motivation til et fag. Det gør mig glad at hjælpe andre.
Mine værdier er, at der skal være en god relation til eleven, hvor der er tryghed og tillid. Herudover vægter jeg dannelse i skolen, så eleven bliver i stand til at reflektere over livstemaer og vores samfund.
Som person er jeg imødekommende, stabil og empatisk. Jeg interesserer mig for naturen, kan lide at gå til zumba og læse en god bog.
Jeg glæder mig til at hjælpe.