Jeg er en smilende og lattermild kvinde. Til dagligt studerer jeg folkesundhedsvidenskab på Aarhus Universitet, hvor jeg læser på tredje semester. Jeg er et meget socialt væsen, hvorfor jeg ved siden af studiet prioriterer meget tid med mine søde venner. Sådan trives jeg bedst. I min hverdag er det vigtigt for mig at være fysisk aktiv, gerne med løb i skoven.
Af og til kan jeg også bilde mig selv ind, at jeg har en kreativ side, derfor er det også blevet til et par halvfærdige strikkeprojekter.
I jobbet som mentor vil jeg være med til at skabe rammerne for et trygt rum, hvor der skal være plads til frustration og plads til at stille alle de spørgsmål, man måske ikke vil stille på klassen. Vigtigst af alt skal der være plads til en masse spas og hygge.
Det vil være vigtigt for mig at skabe en god relation til barnet eller det unge menneske, jeg skal undervise. Jeg er overbevist om, at dette er en klar forudsætning for, at samarbejdet vil blive godt.
Undervisningen/lektiehjælpen skal foregå i barnets/det unge menneskes tempo, og han/hun skal være inkluderet i hele processen. Jeg tror, dette er med til at skabe motivation.
Jeg er særdeles motiveret for at lære fra mig, og jeg vil bidrage med en struktureret, overskuelig og hyggelig lektiehjælp/undervisning.