Mit navn er Aske. Jeg har boet i Karup hele mit liv og har tidligere gået på Karup Skole. Jeg har altid været en nørd, som har elsket at lære fra mig, og som har syntes, det var fedt at lære nye ting. Jeg har de seneste år uddannet mig på HTX, der er en naturfaglig uddannelse. Lige nu går jeg i 3.g og gør mig klar til afslutningen og til et uundgåeligt sabbatår.
Udover mit studieliv nyder jeg at træne med mine venner. Når jeg hverken træner eller studerer, så er jeg sammen med og spiller med mine venner.
Jeg er som underviser god, da jeg nyder og interesserer mig for skolearbejde. Jeg er selv motiveret for at lære og elsker at hjælpe andre med at udvikle sig. Jeg er tålmodig og god til at forklare ting, som er svære, på måder, som er nemme at forstå. Derudover har jeg selv en dyb forståelse for mange naturvidenskabelige ting på baggrund af min uddannelse.
Jeg er lektiehjælper hos GoTutor, fordi det passer perfekt til mig. Jeg har meget at byde på og vil elske at dele mine erfaringer. Jeg glæder mig til at møde jer..