Hej!
Mit navn er Jrah, og jeg er klar til at hjælpe dig på vej mod en lettere skolegang. Med mig får du en frisk, forstående og tålmodig ung mand, som sidste år fuldførte en bachelor i dansk med samfundsfag som sidefag. Mine store faglige kompetencer er derfor alt, hvad der handler om sprog, litteratur, samfund og grammatik.
Har du problemer med at sætte komma? Så skal jeg nok sørge for, at du bliver så god til det, at du kan sætte dem uden tvivl og forvirring. Har du svært ved at knække koden til, hvad der sker i samfundet, hvad vores politikere arbejder med, og hvilke partier de repræsenterer? Så står jeg klar med letforståelige forklaringer og metoder til at gøre dig tryg og stærk inden for området.
Med mig får du en underviser, der tager læringen i DIT tempo! Jeg er meget omhyggelig og god til at skabe en tryg, glad og uformel læringsramme. Du skal have lov til at udfolde dig, stille alle de spørgsmål, du har, og ikke mindst have det sjovt, uden at du bliver nervøs for at svare forkert. Tryghed er nøgleordet for vores tid sammen, så du bestemmer helt selv, om vi skal være hjemme hos dig, på et bibliotek eller et andet sted, der giver dig den nødvendige ro og motivation til at lave dine opgaver.
Jeg elsker sport, særligt fodbold og håndbold, så jeg udfordrer dig gerne til en lille kamp, hvis du ønsker en pause fra lektierne.
Jeg glæder mig virkelig meget til at møde dig og sørge for, at du udvikler dig!