Mit navn er Andrea, og jeg er underviser hos GoTutor.
I 2020 færdiggjorde jeg min studentereksamen. Det har altid givet mig meget glæde at tillære mig ny viden, og denne glæde vil jeg gerne være med til at give videre til andre. Gennem jobbet som underviser ønsker jeg at hjælpe børn og unge med at få flere både små og store succesoplevelser gennem deres skolegang.
I mit sabbatår har jeg været ansat som ekstra støtte for en 1.-klasse på en folkeskole. Her oplevede jeg, hvor givende det er at følge en elevs udvikling. Det er min erfaring, at man ved at møde sin elev i øjenhøjde og med den rette indgangsvinkel kan skabe større motivation og glæde ved faget.
Som person er jeg rolig og engageret. Jeg er lektiehjælper, da jeg håber at kunne være med til at gøre en positiv forskel for børn og unge med faglige udfordringer.