Hej!
Mit navn er Ahmad, og jeg er en ung fyr, der læser til kemiingeniør på Aarhus Universitet. I øjeblikket skriver jeg bachelor ude ved Arla Foods i Skejby, hvor jeg også er studentermedhjælper. Til sommer vil jeg være færdiguddannet diplomingeniør i kemi og kemiteknik. Jeg vil læse videre på kandidaten kemi og bioteknologi de næste 2 år for at udvikle mig fagligt og som person.
Jeg har en del års undervisningserfaring i form af hjælp til fire yngre søskende. To af dem går stadig i folkeskole, og to af dem er færdige med gymnasiet i år. Dem har jeg undervist i løbet af hele min uddannelse. Dette har hjulpet mig med at indse, at jeg elsker at undervise og se elever blomstre fagligt. Ydermere har jeg lært at formulere mig på det niveau, det kræver, for at eleven forstår materialet.
Blandt mine mange joberfaringer har jeg været projektarrangør for børn i alderen 6-15 år. Derfor er jeg vant til at arbejde med børn og sørge for, at de hver især får den hjælp, de skal have.
I min fritid tilbringer jeg tid med familie og venner og holder af at styrketræne.