Hej med jer
Mit navn er Laura, og jeg er bosat i Aalborg. Jeg studerer til civilingeniør inden for arkitektur og design på Aalborg Universitet, hvor jeg begyndte i september 2021.
Inden universitetet arbejdede jeg bl.a. som lærervikar og pædagogmedhjælper for 0.-6. klasse. Det har givet mig en masse erfaring med at lære fra mig og generelt arbejde med børn.
I gymnasiet havde jeg naturvidenskabelig studieretning, hvor fokus især var på matematik, fysik og kemi. Dog har jeg altid haft en stor interesse for sprog, hvor jeg har haft engelsk på B-niveau og tysk på A-niveau.
Ved siden af studiet nyder jeg at tilbringe tid med venner – både venner fra studiet og uden for studiet. Jeg er meget kreativ og maler/tegner en del, når jeg kan finde tiden til det. Desuden holder jeg af at være aktiv og spiller fodbold med en flok piger fra mit studie. Jeg er meget stille og rolig, udadvendt, venlig og tålmodig.
Som underviser lægger jeg især vægt på at skabe en god og tryg relation mellem elev og underviser. Jeg mener, at det er med til at styrke læringen af det faglige indhold for eleven.