Kære dig,
Jeg hedder Josefine, og jeg er din (potentielle) nye underviser!
Til daglig læser jeg psykologi på SDU. Jeg er en imødekommende, empatisk, pligtopfyldende, selvstændig og smilende pige. Jeg har stor interesse i børn og unge samt det at lære fra mig, hvorfor jeg er lektiehjælper hos GoTutor.
Tryghed, motivation og glæde er kerneværdier for min undervisning. Min personlige motivationsfaktor og drivkraft er, at det skal være sjovt at lære, samt at der skal være en tryg læringsramme, hvori man kan begå så mange fejl som muligt, fordi det er en vigtig del af en meningsdannende og succesfuld læringsproces.
Jeg har gennemført STX med en samfundsfaglig studieretning med engelsk og samfundsfag på A-niveau. Derudover havde jeg spansk A som sprogfag og psykologi C og biologi B som valgfag.