Mit navn er Karoline, og jeg vil glæde mig til at være din underviser!
Jeg er lige nu igang med at studere på kandidatuddannelsen i økonomistyring på Aalborg Universitet. Jeg vil rigtig gerne undervise, da jeg er en fagligt stærk pige, som brænder for at give min faglighed videre, samtidig med at jeg nyder og har erfaring med at undervise børn med vanskeligheder i folkeskolen. Den glæde som udvises, når eleven lærer noget nyt er simpelthen fantastisk at være medvirkende til!
Fra mit frivillige arbejde i en læringscafé med børn der har det svært i skolen, har jeg erfaret, at struktur, relation, tålmodighed og aktive øvelser er nogle af nøgleordene til at få gang i elevens udvikling og give dem mere mod på skolen.
Jeg har generelt altid været meget glad for struktur og orden, hvilket også vil komme frem i min undervisning. Derudover vil jeg bestræbe mig på at inddrage virkelighedsnære og håndgribelige eksempler tilpasset den enkelte elev.
Som person er jeg er meget imødekommende og organiseret, og i min fritid kan jeg godt lide at være kreativ, eksempelvis strikker og hækler jeg meget.
Jeg vil glæde mig til at blive din nye underviser, jeg brænder for at hjælpe!