Hej! Mit navn er Adam, og til daglig læser jeg engelsk på Københavns Universitet.
Jeg er en meget tålmodig, ivrig og ambitiøs fyr. I min fritid maler jeg samt træner et hold i computerspillet League of Legends.
Jeg er lektiehjælper her hos GoTutor, fordi jeg selv har haft svært ved undervisning i mange år. Jeg havde ingen hjælp til at lære og blev ofte sat bagud på grund af det. Derfor er jeg her, så jeg kan gøre en forskel for dem, der ikke har det nemt.
For mig handler undervisning om processen mere end målet. Gennem god, struktureret undervisning, hvor der er mere fokus på, hvad man lærer, og hvordan man lærer, vil målet blive opnået. Om eleven er ordblind, har ADHD eller noget helt 3. har jeg både erfaring og viden i hvordan der så skal struktureres undervisning så eleven får det meste ud af det.
Det vigtigste for mig som underviser er, at eleven har trygge, komfortable rammer, han/hun kan lære i, og at der er fokus på, at eleven lærer på en måde, der fungerer bedst for ham/hende. Det opnås bl.a. ved at forventningsafstemme, fra begge sider, om, hvad underviser og elev vil have ud af undervisningen. På denne måde skaber jeg sammen med eleven en god relation og trygge rammer, som eleven kan lære i.