Hej, jeg hedder Anne, jeg er lige nu i gang med første semester på kandidaten på psykologistudiet i Århus.
Jeg bruger meget tid på mit studie og har derigennem fået stor forståelse for blandt andet læring og relationer, hvilket jeg interesserer mig meget for. Derudover har jeg erfaring som vikar i folkeskolen, og jeg er vokset op med to lærerforældre, hvilket har givet mig et godt indblik i den pædagogiske verden og undervisning.
Når jeg ikke bruger tid på studiet, kan jeg godt lide at gå ture i skoven, være aktiv, lave mad eller se gode serier. Som person er jeg positiv, åben, lyttende og vil altid gøre mit bedste for at forstå andre.
I rollen som underviser er jeg helt mig selv, rolig, lyttende og forsøger at få min egen glæde ved læring til at smitte af. Jeg er opmærksom på at skabe succesoplevelser, og jeg vil meget gerne undgå, at læring bliver en dårlig eller frustrerende oplevelse. Slutteligt vægter jeg højt, at det gerne må være sjovt og hyggeligt at lære.
Jeg glæder mig til at møde dig/jer!
Mvh. Anne